Årsmagasin 2019 er ude nu
I artiklerne kan du læse om, hvordan byens virksomheder, organisationer og ildsjæle spiller en væsentlig rolle i byens vækst og udvikling. Hvordan de gør en forskel for Aarhus og løser nogle af de udfordringer, som byen står overfor.
Læs blandt andet om SAS' massive investering i Aarhus Airport og hvorfor SAS' CEO Rickard Gustafson ser et stort potentiale i Aarhus.
Og om CEO Allan Vad Nielsen fra hummel som fortæller om hvordan, at Aarhus som by understøtter den ambitiøse strategi, han har lagt om at fordoble koncernens omsætning i 2023.
Du kan også læse en artikel om Jyllands-Posten, som rykker til det kreative Sydhavnskvarter. Stig Kirk Ørskov, administrerende direktør for JP/Politikens Hus giver udtryk for en stærk begejstring for Sydhavnskvarteret og byen generelt, han udtaler blandt andet: ”Netop i disse år er Aarhus et kraftcenter, hvor man mærker et ambitionsniveau, en lyst og initiativrigdom, som jeg ikke har fundet særlig mange andre steder.”
Læs mere i Årsmagasinet om blandt andet udviklingen af Aarhus Universitet, og hvordan cirkulær økonomi vider frem blandt byens virksomheder.