Vær med når vi drøfter udviklingen på det aarhusianske boligmarked
Vi håber, at du vil være med, når Aarhus Kommune den 16. august, kl. 12.00 – 16.00 sætter spot på det aarhusianske boligmarked, hvor vi blandt andet dykker ned i emner som:
- Hvem bygger hvad?
- Hvordan er præferencerne for boliger?
- Udvikler kommunens områder sig ens?
- Hvordan ser det ud med befolkningsudvikling og flyttemønstre?
På konferencen giver Curt Liliegreen, direktør for Boligpolitisk Videnscenter og forfatter Lars Olsen deres syn på boligmarkedets udvikling og perspektiver for fremtiden. Hvad tænker pensionskasserne, entreprenørerne, ejendomsmæglerne og boligselskaberne om det aarhusianske boligmarked – få svarene i konferencens paneldebat. Mød også boligminister Kåre Dybvad Bek, borgmester Jacob Bundsgaard og rådmand Bünyamin Simsek og få deres syn på udviklingen i Aarhus, og hvor byen bevæger sig hen i de kommende år.
Tid: Den 16. august, kl. 12.00 – 16.00
Sted: Radisson Blu Scandinavia Hotel, Margrethepladsen 1, 8000 Aarhus
Pris: 475 kr. pr person