Medico og sundhed

Nordens største hospitalsprojekt

Det Nye Universitetshospital (DNU) i Skejby er Danmarks største hospital og en af Nordeuropas største hospitalsbyer. Det har med et grundareal på cirka 1,25 mio. m2 og huser ca 10.000 medarbejdere.

 Læs mere om Det Nye Universitetshospital

Sundhedsforskning i international klasse

Med knap 1.000 forskere beskæftiget inden for sundhed, har forskningen optimale betingelser i Aarhus. Det anerkendte forskningsmiljø på Aarhus Universitet har et veludbygget samarbejde med både erhvervslivet og det offentlige sundhedsvæsen.

Klynge-facilitator

MedTech Innovation Center (MTIC) er en del af Region Midtjyllands satsning ”Erhverv og Sundhed”. Formålet er at bidrage til globalt orienteret vækst og erhvervsudvikling hos sundhedsteknologiske virksomheder.

MTIC blev etableret i 2009 og hjælper sundhedsteknologiske virksomheder. De hjælper dem blandt andet med deres forretningskritiske problemstillinger. Eller de støtter med at skabe et sammenhængende centralt og kommercielt tænkende netværk. Det flytter viden og kompetencer mellem virksomhederne og hospitalerne - hurtigt og effektivt.

Læs mere om MTIC her

Uddannelsesmiljø

Aarhus har en uddannelsesklynge indenfor sundhedsvidenskab. På de sundhedsrelaterede uddannelseslinjer i Aarhus findes der omkring 7.500 studerende. Der er derfor gunstige muligheder for at rekruttere veluddannet arbejdskraft.

Den nemme adgang til forskning i international klasse og de spændende udviklingsmiljøer og investeringer er medvirkende til, at stadigt flere sundhedsrelaterede virksomheder flytter til Aarhus.